Brystoperationer

Mange kvinder i Danmark vælger i løbet af deres liv at få opereret deres bryster. Nærmere bestemt får mere end 3000 kvinder hvert år udført plastikoperationer på brysterne. Der kan være mange forskellige grunde til at få opereret brystområdet.

Som udgangspunkt anses brysterne af mange som en del af deres kvindelighed og området er et meget følsomt område for mange kvinder.

Nogle kvinder vælger brystforstørrende operationer, hvor brysterne gøres større ved hjælp af plastikkirurgi. Begrundelserne for dette kan være mange. Nogle kvinder er fra naturens side udstyret med meget store bryster og nogle med mindre bryster. Den enkelte kvinde kan have et ønske om at have større bryster på grund af rent kosmetiske grunde. Andre kvinder vælger at få brystforstørrende operationer efter at have født børn og ammet, og andre igen vælger at få opereret større bryster efter andre operationer, som kan have skadet brysternes udseende, f.eks. i forbindelse med sygdommen brystkræft.

Andre kvinder ønsker derimod at få opereret deres bryster mindre. Dette kan ligesom med de brystforstørrende operationer være grundet mange forskellige ting. En hyppig begrundelse for brystreducerende kosmetiske operationer er, at brysterne er så store at kvinden får problemer med holdningen og dårlig ryg generelt.

En tredje type af kosmetiske brystoperationer brystløft. Denne type operation vælges ofte af kvinder som har ammet, eller kvinder som har tabt sig meget, hvilket kan have medført at brysterne bliver slappere end før. De kvinder som blot ønsker at få løftet brystet, men ikke ønsker mere fylde kan vælge et brystløft.

Der kan også være andre grunde til at få en brystoperation. Dette kan for eksempel være at kvindens bryster fra naturens side har forskellige størrelser eller former. Faktisk er dette mere reglen end undtagelsen, at der er størrelsesforskel på brysterne hos den enkelte kvinde.

En af de ting som kan have en stor påvirkning på kvinders lyst til at få opereret brysterne er medierne. Vi bombarderes konstant med billeder af modeller og idoler fra hele verden, som vi ønsker at identificere os med. Størstedelen af billederne bliver retoucheret før de offentliggøres og dette kan være medvirkende til at skabe et uhensigtsmæssigt selvbillede hos kvinder. Derfor ønsker mange at ligne de modeller, de ser på billederne, som ikke har to forskellige størrelser bryster eller som har meget større bryster end dem selv. Løsningen finder mange i kosmetisk plastikkirurgi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>