Abdominalplastik

Mange mennesker er utilfredse med udseendet af deres maveregion, men især for personer der har været gravide eller som har tabt sig meget, kan maveregionen være et ømtåleligt område rent kosmetisk. Hvis man er vant til at have et stramt maveskind og dette efter en graviditet er blevet slapt og hængende, kan det være svært at vænne sig til og acceptere sit nye udseende. På samme måde er det en ringe gevinst for personer, som har gennemført et stort vægttab, at de efterfølgende står tilbage med en stor mængde hængende, overskydende maveskind i stedet for det fedt, de er sluppet af med. I disse tilfælde kan plastikkirurgi på maven, eller abdominalplastik som det også kaldes, være løsningen.

Ved abdominalplastik fjernes maveskind kirurgisk og maveområdet kan skulptureres en smule samtidig. Under abdominalplastik kan mindre mængder fedt også fjernes. Abdominalplastik udføres desuden ofte i forbindelse med fedtsugninger og fedmeoperationer/gastric bypass.

Operationen er en større affære og tager ofte mellem 2 og 5 timer. Abdominalplastik foregår i fuld bedøvelse og kræver indlæggelse.

Der er stor forskel på, hvornår arret bliver mindre tydeligt

Ved operationen lægges et vandret snit nederst på maven. Længden af dette snit afhænger af, hvor meget maveskind der skal fjernes. Er operationen større lægges der også et snit rundt om navlen, så væv og skind heromkring løsnes fra resten af maveskindet. Herefter fjernes det overskydende maveskind kirurgisk og musklerne strammes eventuelt lidt op. Til sidst syes huden sammen. Dette vil efterlade et relativt stort ar på maven. Dette ar vil som udgangspunkt være synligt, men vil med tiden blive mindre synligt. Arret sidder så langt nede på maven, at det som regel vil være dækket af beklædningsgenstande. Der er stor forskel på, hvornår arret bliver mindre tydeligt. Hos nogle vil det være næsten usynligt efter 6 mdr til et år – hos andre kan der gå op til 2 år eller mere, før arret synes mindre tydeligt.

Der er typisk ikke bivirkninger ved operationen udover blå mærker og mindre smerter i tiden lige efter operationen. Følelsen i maveskindet vil desuden forsvinde ved operationen og vender gradvist tilbage i løbet af ca. 6 måneder.

Abdominalplastik udføres på privatklinikker og koster mellem 20.000 og 40.000 kr. alt efter, hvilken klinik du vælger. Sygeforsikring Danmark yder i nogle tilfælde tilskud til abdominalplastik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>