Næsekorrektion

Næsekorrektion er en af de allermest almindelige kosmetiske indgreb i verden.

Næsen definerer ofte ansigtets udtryk og der er mange fordomme og stereotyper forbundet med næsers form. I den østlige verden er stereotypen, at mennesker har flade næser, i den vestlige verden er næserne ofte meget lige, mens folk fra Mellemøsten ofte har et knæk på næseryggen. Dette er dog alt sammen stereotyper, mere end det er sandheder. Men ikke desto mindre er næsen et område af ansigtet, som mange ønsker, skal være helt perfekt.

Med næsekirurgi er det muligt at ændre næsens udseende fuldstændigt. Man kan lave næsen bredere eller smallere, man kan lave den mere lige eller man kan gøre den mere krum. Man kan også ændre formen på spidsen af næsen, næsetippen. Og man kan ikke mindst ændre, hvordan næsen sidder i forhold til munden.

I langt de fleste tilfælde udføres næsekirurgi kun af kosmetiske årsager, men næsekirurgi kan faktisk også afhjælpe vejrtrækningsproblemer, hvis næsens form gør, at luften har svært ved at passere uhindret, når man trækker vejret.

Selvom en næseoperation ofte er et kortere indgreb med en varighed af blot et par timer, kan det være et omfattende stykke arbejde.

Hvis næsen skal korrigeres til at være mindre lægges et snit således, at huden kan skilles fra brusk og knogle, hvorefter brusken kan slibes og korrigeres i den ønskede form. Efterfølgende sættes huden fast igen og syes.

Hvis næsekorrektionen derimod udføres med henblik på at gøre næsen større, enten i højden eller bredden, så skal der som regel anvendes noget ekstra materiale til at skulpturere den ny form med. Dette materiale kan være kunstigt materiale, kirurgen bruger til at opbygge den nye form med, hvorefter huden igen sættes fast. I stedet for kunstigt materiale kan kirurgen også vælge at anvende brusk fra patientens egen krop, dette vil typisk blive taget fra patientens øre. Derved kan kirurgen skabe den facon på næsen, der ønskes uden at tilføje kunstigt materiale.

Næsekorrektion foregår enten i lokalbedøvelse eller i fuld bedøvelse alt efter operationens omfang. De typiske bivirkninger er lettere blødning fra næsen i dagene efter indgrebet, samt hævelser og blå mærker.

En næseoperation koster ca. mellem 5000 og 30000 kr. Dette afhænger af omfanget af operationen, og om du vælger at få operationen i Danmark eller i udlandet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>