Øjenlågskirurgi

Øjenlågskirurgi er en af de allermest anvendte former for ansigtskirurgi i Danmark. Dette er sikkert også begrundet i, at øjenlågskirurgi både er aktuelt for patienter, som ønsker korrektioner af øjenlågene på grund af alderdom og for patienter, som har tunge øjenlåg fra naturens side. Dermed er målgruppen udvidet en del i forhold til de typer ansigtskirurgi, som stort set kun er aktuelle for patienter i en højere aldersgruppe.

Øjenlågskirurgi kan være en løsning for personer med tunge øjenlåg eller med poser under og over øjnene. Øjenlågskirurgi fjerner ikke rynker og andre hudforandringer. Øjenlågskirurgi giver også kun et mere vågent udtryk, hvis problemet skyldes hængende øjenlåg og poser omkring øjnene. Hvis der er tale om et kosmetisk problem, kan dette lige så vel skyldes lavtsiddende øjenbryn, og i sådanne tilfælde vil et pandeløft være en løsning.

Ved øjenlågskirurgi af de øvre øjenlåg lægges et lille snit i den naturlige fold ved globelinien af øjet. Herefter kan overskydende fedt og hud fjernes. I nogle tilfælde vil man også kunne fjerne en smule af øjenlågsmusklen og derved stramme denne op. Efter indgrebet lukkes snittet og det bliver naturligt skjult i øjenlågets hudfold.

Ved øjenlågskirurgi under øjet lægges et lille snit helt oppe under de nederste øjenvipper, hvorefter det overskydende fedt, som giver poser under øjnene, kan fjernes og snittet lukkes igen.

Øjenlågskirurgi foregår under lokalbedøvelse og indgrebet varer som regel 1 times tid. De første dage efter indgrebet kan der opstå store blå mærker omkring øjnene. Der er dog meget stor forskel fra person til person på, hvor tydelige disse mærker er. Efter operationen bør man holde sig i forholdsvis ro et par dage. Hvis man har stillesiddende arbejde, kan dette umiddelbart genoptages dagen efter indgrebet. Man bør desuden sørge for jævnligt at holde øjenområderne kolde, evt. med isposer, i dagene efter indgrebet.

Efter en lille uges tid skal patienten møde op hos lægen og have fjernet stingene, hvorefter forløbet anses for afsluttet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>